Fortsæt til indhold

Nedløbsrør stjålet fra flere boligområder

Arkiv
Arkiv

Både Birkelunden, Cederlunden og Askelunden har været udsat for tyveri af nedløbsrør i weekenden. Det er sket fra i fredags til i morges, hvor politiet har fået anmeldelsen fra Boligforeningen Fremad, som har de forskellige boligafdelinger.
Fra Birkelunden er det blevet stjålet to nedløbsrør fra en materielgård, i Cederlunden er der blevet stjålet fem nedløbsrør fra en garage og i Askelunden er der ligeledes blevet stjålet fem nedløbsrør fra en garage.
Det oplyser politiet i Esbjerg.