Fortsæt til indhold

Tre biler stødte sammen i kryds

Tre biler var involveret i trafikuheld på Grundtvigs Alle mandag eftermiddag

Arkiv
Mikkel Hansen

Tre biler var i går eftermiddags involveret i et sammenstød i krydset ved Grundtvigs Allé og Sundsmarksvej i Sønderborg.
Uheldet skete, da en 43-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Sundsmarksvej i vestlig retning. I krydset ved Grundtvigs Allé standsede kvinden først op, men fortsatte derefter ud i krydset, hvor hun ramte en bil, ført af en 22-årig mand fra Sønderborg.
Ved uheldet fortsatte kvindens bil videre over vejen, hvor hun ramte en tredje bil, ført af en 34-årig mand fra Sønderborg, der holdt stille på Sundsmarksvej på grund af vigepligten.
Den 43-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt.
Der skete kun materiel skade ved uheldet.