Politiet tog bil, narko og våben fra mand i nat
Mikkel Hansen
En politipatrulje standsede kl. 02.40 i nat en bil ført af en 25-årig mand fra Sønderborg.
Manden er tidligere frakendt kørekortet, og han var desuden påvirket af amfetamin.
I bilen fandt betjentene amfetamin samt et antal ulovlige piller.
Da manden flere gange er taget i bil uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.
Fundet af narko fik politiet til at ransage mandens bopæl i Sønderborg. Her fandt betjentene en totenschlæger og to peberspray, som også blev beslaglagt, ligesom det koster manden en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.