Fortsæt til indhold

Kvinde forpurrede lommetyveri

Arkiv
Arkiv

En kvinde fra Esbjerg forpurrede torsdag aften klokken 18.50 et forsøg på lommetyveri, som hun blev udsat for på Kolding Banegård, da hun forsøgte at stige ombord på et tog.
"Der stod en mand foran hende, der spærrede indgangen til hendes tog, hvorefter hun fornemmer et eller andet bag sig og opdager, at hendes pung er væk. Hun konfronterer en mand bag sig, som taber den pågældende pung, hvorefter begge mænd stikker af fra stedet," fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
Mændene flygtede fra stedet, men kvinden råbte op, hvorfor et vidne nåede at notere registreringsnummeret på den bil, som gerningsmændene flygtede i.
De to gerningsmænd bliver beskrevet som udenlandske af udseende, den ene en lille, ældre mand i mørkt tøj med et blåt og hvidt halstørklæde, den anden lidt yngre og højere, iført en blå dynejakke med hætte.
Politiet opsøger nu de to gerningsmænd.