Biler stødte sammen i Sønderborg
Mikkel Hansen
To biler var her til morgen involveret i et sammenstød på Stenager i Ulkebøl.
Uheldet skete kl. 7 i morges, da en 49-årig kvinde kom kørende i vestlig retning på Stenager. Da kvinden svinger til højre for at køre ind til en ejendom, overser hun en modkørende varebil ført af en 47-årig mand fra Broager.
De to biler stødte sammen, og begge biler fik frontskader. Der skete ingen personskade.
Kvinden er nu sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, oplyser Sønderborg Politi.