Julemarked på Esajsskolen
Op til julemåneden kommer man i den rigtige julestemning på Esajasskolens julemarked
Billetter til besøgende sælges ved indgangen for 10 kroner, så man behøver ikke tilmelding på forhånd, og så er billeten tilmed en lodseddel til det store lotteri. Skolens forældre byder på morgenbord med salg af kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Skoleeleverne synger dejlige julesange, hvorefter arrangementet fortsætter løbende indtil kl. 14. Man kan købe skønne juledekorationer og meget andet. Naturligvis må man besøge cafeen og senere få et godt måltid i restauranten, der betjenes af de større elever. Formålet med arrangementet er at skabe en god atmosfære, hvor de besøgende kan få et par hyggelige timer sammen med lærerne og skolens ledelse. Eleverne vil være til stede, da denne lørdag regnes for en almindelig skoledag. De kommer også gerne, da de glæder sig til at være sammen med kammerater og voksne og gøre en indsats for at skolen kan få et godt resultat, som går til nyanskaffelser, der gavner eleverne.