Børnene kan lave julegaver på biblioteket
Arkiv
Børn fra 6-13 år kan lave flotte julegaver til mor, lillebror, moster eller farfar i Varde Biblioteks kreative julegaveværksted. Hvad man kan lave er naturligvis en hemmelighed, og der er mulighed for at pakke gaverne fint ind, så overraskelsen ikke bliver spoleret.
Julegaveværkstedet åbner lørdag 26. november klokken 10-15.30 på Torvet sammen med biblioteksbussen og resten af Varde Nissefestival. Lørdag 3. december og lørdag 10. december foregår det fra klokken 11-14 i børnebiblioteket.
Aktiviteterne er gratis, og yngre søskende er meget velkomne sammen med en voksen.