36-årig kørte galt med børn i bilen
Af Anne Smedegaard
En 36-årig mand fra Hejnsvig kørte i går aftes galt med to børn i bilen.
Uheldet skete klokken 18.10 i rundkørslen ved Vandelvej. Her kom den 36-årige mand kørende ad Vandelvej mod rundkørslen, men opdagede den for sent. Det resulterede i, at bilen kørte op over rundkørslen og væltede.
De to børn var drenge på 12 og 7 år, og alle tre blev de sendt på hospitalet. Der var dog ingen alvorlig tilskadekomst.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.