Sort bil efterlyses efter uheld
Af Jacob Hove
Vejle Lokalpoliti efterlyser en sort bil i forbindelse med et trafikuheld onsdag omkring kl. 11.34.
Her væltede en 51-årig vejlenser på sin cykel og slog i den forbindelse sin skulder.
Uheldet skete i krydset ved Ibækstrandvej og Toldbodvej. Her skulle cyklisten dreje til højre ud af Ibækstrandvej, og en lastbil holdt tilbage for cyklisten. Men en modkørende bil, der også skulle ud af Ibækstrandvej, holdt ikke tilbage, og i den forbindelse væltede cyklisten.
Det er uvist, om bilisten overhovedet havde set cyklisten, for vedkommende kørte videre, som om intet var hændt.
Det er denne sorte bil, der nu efterlyses.
Politiet kan kontaktet på telefon 114.