Tyv overrasket midt i indbrud
Af Anne Smedegaard
I går eftermiddag klokken 15.15 kom ejeren af en landejendom i Bjerlev hjem til en ubehagelig overraskelse.
En mand havde knust ruden ind til ejendommens køkken, men det var ikke det værste. Manden befandt sig stadig inde i huset, og da ejeren nærmede sig, løb indbrudstyven mod sin bil, en mindre grå personbil med nummerplader indregistreret i Litauen. Manden kørte mod Ådal.
Der er ikke nogen beskrivelse af manden, der var alene.
Det er endnu uvist, hvad der er stjålet, men det er muligt, at manden ikke nåede at få noget med sig.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.