Fortsæt til indhold

"Dejligt at komme i gang"

Anders K Jacobsen scorede langt om længe sit første sæsonmål og sikrede OB en vital sejr mod Brøndby

Arkiv
Arkiv

Han har haft ualmindelig svært ved at finde vej til netmaskerne, men i går aftes fik Anders K Jacobsen hul på bylden, da han scorede det afgørende 1-0 mål i sejren over Brøndby.
Efter kampen var angriberen glad for sejren, der var sæsonens blot tredje. Derudover var han lettet over at få den første bold i kassen efter 17 runder.
"Det er en meget lige kamp, men jeg synes, at vi kommer fortjent foran. Brøndby skabte ikke så meget på daværende tidspunkt. De kunne godt have udlignet senere i kampen, men det var også på tide, at det gik vores vej. Det kunne ikke have været meget bedre med en forløsende sejr, og at jeg også selv kommer i gang. Så det var alt i alt en rigtig god dag," udtaler Anders K Jacobsen til OB's hjemmeside.