Læserbrev
Mundkurv, Ikke her
Med forundring sidder jeg og læser Hr. Frank Nørgaards udtalelse i flere medier tirsdag 13. december, om at de fire eks. bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at give respons på det, som byrådsgruppen lavede, eller gad komme med input til sager og at vores afgang ikke var et tab for DF.
De fire bestyrelsesmedlemmer har siden oktober 2015
- Stillet tre x spørgsmål til borgmesteren,
- Èt åbent brev til samme
- Har skrevet mindst 14 læserbreve og
- Sendt fem + to forslag til årets budgetbehandlinger.
Kritiske spørgsmål, politiske tiltag og anbefalinger fra bestyrelsesmedlemmerne, er konsekvent blevet opfattet som personlige fornærmelser og ikke mindst mangel på samarbejdsvilje.
Det er blevet understreget, bl. a. på facebook, at byrådsgruppen helt og aldeles stod for politikken i DF Randers og at bestyrelse/medlemmer skulle blande sig uden om for ingen andre havde format til at sidde i byrådet.
Ud over dette har bestyrelsesmedlemmerne:
- Udarbejdet ”Drejebog for Bestyrelse DF Randers” således intet glemmes, hverken i forbindelser med opstillings, eller valgforberedelser eller i løbet af året (ca. 69 sider).
- Udviklet hjemmeside for lokalforeningen i samarbejde med en lokal web partner.
- Opdateret hjemmeside 24/7.
- Opdateret og administreret facebook side samt gruppe for lokalforeningen.
- Udviklet og fremstillet medlemsblade.
- Deltaget i planlægning af medlemsmøder og ture.
- Deltaget i alle bestyrelsesmøder, Gl Estrup messe, samt kurser og årsmøder.
- Deltaget i alle gadearrangementer, med mindre arbejdet forhindrede det.
- Hængt plakater op og delt foldere ud.
- Lavet budget og regnskab.
- Deltaget i flere byrådsmøder som politisk opbakning.
- Lavet indlæg til medlemsblade.
Jeg er ikke blevet bedt om at forlade partiet af partiledelsen som det fremgår af medierne. Men har selv valgt at holde en pause, for ikke at få mundkurv på. En strategi der har vist sig at være fornuftig fordi hverken eks bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer kan tage til genmæle uden eksklusion.
Når man studerer den konflikt der har været mellem medlemmer af DF’s lokalbestyrelse og Byrådsgruppen, er det tydeligt at konflikten startede, da den daværende lokalbestyrelse informere byrådsgruppen om, at vi ikke kunne anbefale listeopstilling til KV17.
Hvis det at være politiker indebærer at man, uden nogen form for samvittighed, kan tillade sig at svine andre til og lyve stærkere end en hest kan rende.
Ja så må jeg konstatere, at Hr. Frank Nørgaard havde ret i hans højlydte kommentar på et tidligere bestyrelsesmøde. ”Ingen af jer der sidder her, har format til at komme i byrådet, INGEN”.
Pia Nyholm
Krogagervej 76,
8983 Gjerlev