Endnu en kvinde har anmeldt 22-årig mand
Politiet har modtaget endnu en anmeldelse mod 22-årig blufærdighedskrænker, der i går blev varetægtsfængslet
Den 22-årige mand, der tirsdag aften forulempede en 16-årig pige i Sønderborg, blev i går varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør i Sønderborg.
Manden blev varetægtsfængslet i 14 dage.
Den 16-årige pige blev ifølge sigtelsen passet op af den 22-årige tirsdag aften ved 21-tiden på Jernbanegade i Sønderborg. Den 22-årige mand befamlede pigen uden på tøjet, men den unge pige fik vristet sig løs. Hun tilkaldte politiet, der senere på aftenen kunne anholde den 22-årige, der er fra Somalien.
Flere anmeldelser
Tilsyneladende var det ikke kun den 16-årige, der fik uønsket opmærksomhed fra manden.
"Vi har modtaget endnu en anmeldelse mod manden," fortæller Svend Erik Lassen fra Sønderborg Politi.
Den 22-årige mand havde mandag en 20-årig kvindelig butiksansat i midtbyen ved 20-tiden.