Fortsæt til indhold

200 elever plantede 200 træer

Kick off til landsdækkende træplantningsprojekt på Gungehusskolen

Arkiv
oas

Det blev starten på et landsdækkende projekt, hvor 185 danske skoler planter i alt 16.000 træer. Således gav de 200 elever fra Hvidovre hver især et lille bidrag til den målsætning, som Folketinget vedtog første gang i 1989. Den går ud på at fordoble antallet af træer i Danmark i løbet af 111 år - altså inden år 2100. Men selv om Folketinget siden har genbekræftet målsætningen og miljøministeren ventes at gøre det samme i sit oplæg til det nationale skovprogram om et par uger, så går det indtil videre meget trægt.

Plant et træ

Tempoet skal sættes op

I 1989 var 12 procent af Danmark dækket af skov - i dag 27 år senere er 14 procent dækket af skov. Hvis målet skal nås skal tempoet sættes i vejret til det dobbelte. Men heldigvis var Gungehusskolen ikke alene om at plante træer. I alt 185 skoler planter i løbet af den kommende uge 16.000 træer og giver dermed en lille hånd til både miljøet og til Danmarks store 100-års projekt. Det sker som led i Genplant Planeten, der er et klimaprojekt, som inviterer skolebørn over hele landet til at plante træer for et bedre klima.