Motion bidrager ligesom musik og historie til kommunal velfærd

Også Hvidovres foreninger er nu blevet inddraget i miseren. De mødte op til møde om motionscentret og lyttede åbent og opmærksomt på det, som er blevet fremlagt af den kommunale forvaltning. En forvaltning som er blevet pålagt noget, man kan beskrive som et politisk forsøg - uden deltagelse af en eneste politiker - på at redde sig ud af de problemer, de selv har skaffet sig på halsen. Svaret fra foreningerne var gennemtænkt og reflekteret. De bider ikke på hvad som helst for at redde de førnævnte politikere. Helt afgørende for forståelsen af driften af motionscentret er nemlig, at man her ikke kan tale om, at det er et kommunalt tilbud, der ikke nødvendigvis kan eller skal generere et overskud. Hvis man lagde samme model for økonomisk anskuelse ned over andre kommunale tilbud ville hverken Musikskolen eller Forstadsmuseet klare sig særlig længe. Og ingen vil formentlig hævde at de to eksempler, til trods for deres omkostning, ikke er med til at bidrage til kommunal velfærd. Om end på et mindre fysisk plan end Hvidovre Motionscenter gør. Arbejdet i Hvidovre Motionscenter har desuden den fordel, at det har en kæmpe forebyggende effekt. Den del er der fortsat ingen af forligspartierne, der har ønsket at forholde sig til. I stedet gemmer de sig væk og sender forvaltningen i byen for at klare problemerne. Plussiden er med andre ord ikke indregnet, til trods for at der er rigeligt evidensbaseret viden om, at motion skaber livskvalitet og at sundhed er noget, der ligger rigtig højt på borgernes ønskeliste for kommunale ydelser. Man får således den tanke, at budgetforliget agerer direkte imod moderne viden om sundhedspolitik og borgerinddragelse.