Fortsæt til indhold

Thorsen fejrer 25 års jubilæum

Indehaver af Thorsen Coiffure igennem 25 år, Karsten Thorsen, kan i næste uge fejre 25 års jubilæum

Arkiv
key

- Det er et godt lokalcenter, hvor vi trækker rigtig meget ikke bare fra lokalområdet, men også fra Avedøre Holme, siger Karsten Thorsen. Han beskriver sit arbejde igennem de sidste 25 år, som noget nær en hobby. - Vi har stadig kunder i dag, som kom her den første dag, og derfor synes jeg også, at jeg i stedet for at holde en reception, hellere vil gøre noget for vores mange kunder, der har skabt butikken og er årsagen til, at vi er hvor vi er i dag, siger han.

Kunderne forkæles

I uge 45 vil alle kunder derfor blive ekstra forkælet med en gave og lidt godt til ganen, når de kommer i salonen. Der vil desuden være en konkurrence, som man kan deltage i, når man er i salonen. - Det er kunderne, der har skabt os, så det er dem, der skal hygges om, siger 48-årige Karsten Thorsen. Blandt medarbejderne i salonen har Karsten Thorsen i alle 25 år haft frisør Annette Rasmussen, der startede i salonen kort efter ham selv. Salonen har desuden en elev, og dermed beskriver Karsten Thorsen hans livssværk som en hyggelig lille butik, hvor der ikke desto mindre er blevet lagt en god del arbejde igennem årene. - Det er ikke et 37-timers arbejde at have egen salon, men jeg har været og er stadig rigtig glad for det, og føler nærmest, at mine kunder er mine bekendte, slutter han.