Ude af de nordiske mesterskaber
Det norske hold fra Tromsø var lige en tand skarpere - møder på onsdag ASV Aarhus i kvartfinalen kl. 20.30 i Frihedens Idrætscenter
- Vi tabte opgøret med 1-3, og det blev ligeså tæt, bortset fra 4. sæt, som man kunne have håbet på. Forskellen på de to hold var, at Tromsø lige var den tand skarpere, når sættene skulle afgøres. Vi tabte første sæt 23-25 og vandt 2. sæt 25-20. Tredje sæt blev tabt 22-25, og så mistede vi os selv i fjerde sæt, hvor vi gik lidt i opløsning. Kampen kunne have være gået begge veje, men Tromsø var det bedste mandskab på dagen... - Det er fint, at vi kunne spille tre gode sæt mod Tromsø, der er norske vicemestre fra sidste sæson. Jeg håber, at vi kan tage de gode takter med, når vi onsdag aften kl. 20.30 spiller mod ASV fra Aarhus i pokalkvartfinalen. Vi tabte i ligaen i Aarhus og har noget at revanchere. Jeg har set kampen igen og igen på video, og i forhold til den kamp, skal alt gøres anderledes stort set... - Jeg forventer en meget åben kamp, hvor dagsformen kan blive udslagsgivende. Vi er blevet en måned mere sammenspillet, og holdets rutiner er blevet mere implementeret. Det betyder, at vi spiller mere flydende og kender hinandens roller...