Ny osteopat hos klinik
Klinik for osteopati på Gl. Køge Landvej har fået endnu en osteopat
Arkiv
- Jannick og jeg har taget uddannelsen til osteopater sammen, så vi har hele vejen igennem snakket om, at det kunne være rigtig fint, hvis den her mulighed dukkede op, siger Brian Kysting Andersen til Hvidovre Avis. Brian Kysting Andersen har som osteopat fokus på mennesket som helhed og fortæller, at noget af det han ofte arbejder med hos sine klienter er piskesmældsskader, hovedpine og fordøjelsesproblemer - for blot at nævne nogle få eksempler på, hvad han beskæftiger sig med. Brian Kysting Andersen er foreløbig i klinikken om onsdag. Man kan bestille tid til en behandling hos en af de to osteopater igennem klinikkens bookingsystem.