Fortsæt til indhold

Der var ikke nok at lave men..

- nu er antallet af sager steget med en femtedel!

Arkiv
Ole A Sørensen

Kommunen har derfor siden 1. oktober 2014 haft en borgerrådgiver, som har været ansat af kommunalbestyrelsen. Borgerrådgiverfunktionen blev evalueret her i begyndelsen af året. Af såvel denne evaluering som af borgerrådgiverens løbende beretninger - de halvårlige midtvejsberetninger og den årlige årsberetning - fremgik det, at borgerrådgiveren havde færre sager end forventet. Kommunalbestyrelsen godkendte derfor inden sommerferien, at Hvidovre Kommune fra den 1. oktober i år skal have en fælles borgerrådgiver i samarbejde med Ishøj Kommune.

Manglende svar

Nu er borgerrådgiverens årsberetning for perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2016 netop blevet færdig. Økonomiudvalget blev præsenteret for den i mandags og det fremgår faktisk - ganske overraskende - at antallet af henvendelser til borgerrådgiveren er steget! Der er oprettet 20 procent flere sager ved borgerrådgiverfunktionen i 2. beretningsår, når der sammenlignes med tilsvarende tal fra 1. beretningsår. Borgerrådgiveren vurderer, at stigningen ikke bunder i flere fejl i forvaltningen, men derimod i en forøget kendskabsgrad til borgerrådgiverfunktionen. Der klages hyppigst over sagsbehandlingstid og manglende svar. Det er ifølge borgerrådgiveren vigtigt at have opmærksomhed på at begrænse årsagen til sådanne klager, men det er ikke i sig selv alarmerende eller udtryk for alvorlige problemer, at disse klager fylder mest. Det er snarere et udtryk for, at der håndteres mange sager i den kommunale forvaltning samt at ikke alle sager kan løses eller besvares indenfor en tidsramme, som borgeren anser for rimelig.