Føreren forsvundet efter færdselsuheld
Af Anne Smedegaard
I går før midnat har en bilist påkørt en lygtepæl i Højen. Lygtepælen er væltet, og bilen har fået store skader.
Det var en af politiets egne patruljer, der opdagede uheldet, og der var ingen fører til stede i eller omkring bilen. Der var heller ingen nummerplader på den, men motoren var kold, og politiet kunne derfor regne ud, at uheldet er sket før midnat.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set eller hørt noget. De kan kontaktes på 114.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.