Politiet søger vidner til knivoverfald
Har du eventuelt set noget som kan hjælpe politiet i jagten på en knivrøver i Aabenraa
Torsdag den 17. november klokken 14.30 blev en 70-årig kvinde udsat for forsøg på røveri på Reberbanen i Aabenraa.
Gerningsmanden truede kvinden med en kniv.
"Vi vil gerne i kontakt med folk fra området, der har set eller hørt noget, eller eventuelt tror de kender gerningsmanden ud fra signalementet.Har man set en ung mand løbe fra stedet, hørt noget eller i det hele taget bemærket noget i tidsrummet for røveriforsøget, så vil vi meget gerne kontaktes hurtigst muligt på 114," udtaler politikommissær Henning Marcussen fra Aabenraa Lokalpoliti.
I forbindelse med røveriforsøget fik gerningsmanden tildelt to slag mod kæben af forurettede, og han opgav og stak af ad Langevad.