Kun ganske få ændringer i busbetjeningen næste år
Movias arbejde med Trafikplan 2016 nærmer sig sin afslutning
Det nuværende Strategiske Busnet fastholdes frem til 2019. Det Strategiske Net er det overordnede basisnet bestående af blandt andet A-busser og S-busser. Det Strategiske net omfatter ikke Movias øvrige lokale buslinjer. Disse buslinjer, som i Hvidovre Kommune omfatter de lokale buslinjer 132, 133, 137 og 139 er ikke omfattet af Trafikplan 2016 og håndteres derfor separat i forbindelse med trafikbestillingsprocessen mellem trafikselskab og kommunen i slutningen af 2017. Hvidovre Kommune betjenes af Det Strategiske Busnet ved buslinjerne 1A (Avedøre Station - Hellerup Station), 8A (Friheden Station - Nordhavn Station), 200S (Avedøre Holme - Lyngby Station). Det Strategiske Busnet udgør omkring 60 procent af udbuddet af bustrafik i Hvidovre. Movia anbefaler i Forslag til Trafikplan 2016, at linje 1A ændrer ruteføring i blandt andet Hvidovre Kommune, således at strækningen mellem Hvidovre Hospital og Avedøre Station afkortes, ligesom linjen omlægges fra Vigerslev Allé og Hvidovrevej til at køre ad Ellebjergvej-Folehaven og Sønderkær. Strækningen ad Vigerslev Allé - Hvidovrevej samt mellem Hvidovre Hospital og Avedøre station foreslår Movia overtaget af anden lokal busbetjening. Der lægges ikke op til ændringer i selve Hvidovre Kommune på linjerne 8A, 200S og 500S, men de foreslåede ændring på linje 1A medfører, at strækningen Hvidovre Hospital - Avedøre Station bortfalder.