Handicapråd blev truet med ændret høringsfrist
Trussel om Handicaprådets høringsfrist blev ændret i sidste øjeblik. Handicaprådet havde IKKE brudt deres tavshedspligt, viste et forsinket brev fra ministeriet
Årsagen til ændringen af Handicaprådets høringsfrist skyldtes et kritisk høringssvar, som Handicaprådet havde afgivet i november 2015. Her havde rådet rådført sig med Muskelsvindfonden, der mente, at kommunens oplæg til ændringer på handicapområdet var ulovligt. Samarbejdet mellem Muskelsvindfonden og Handicaprådet fik Hvidovre Kommune til at hævde, at rådet havde brudt deres tavshedspligt. Et svar fra ministeriet fastslog imidlertid, at Handicaprådet IKKE havde brudt deres tavshedspligt. Ministeriets vurdering af sagen nåede dog først frem til det politiske niveau efter at sagen havde været behandlet i Økonomiudvalget og efter at svaret fra ministeriet var blevet efterlyst i Social- og Sundhedsudvalget. Svaret fra ministeriet, der angiveligt var forsvundet imellem to kommunale afdelinger, angav utvetydigt, at Handicaprådet efter ministeriets vurdering ikke var underlagt tavshedspligt i høringssager, der ikke havde karakter af at indeholde personfølsomme oplysninger. På grundlag af vurderingen fra ministeriet besluttede en enig kommunalbestyrelse, at Handcaprådets høringsfrist alligevel ikke skulle ændres.