Forstanderen fra Produktionsskolen skriver til folketingsmedlemmerne
Martin Taarup, forstander på Hvidovre Produktionsskole, protesterer over at de unge på produktionsskolerne sættes drastisk ned i løn
Martin Taarup, forstander på Hvidovre Produktionsskole, har sendt SMS’er og mails til de fleste folketingspolitikere. Han skriver i sit "åbne brev" således: - Kære Folketingsmedlem - Jeg skriver til dig igen, fordi sagen er vigtig - ikke kun for dem, der bliver ramt, men os alle. Loven, der gør, at de unge på landets produktionsskoler sættes drastisk ned i løn, er på vej mod 2. behandling. Du kan personligt gøre en forskel ved at undlade at stemme for et lovforslag, der er urimeligt og som bygger på falske antagelser og påstande. Ud over alle de argumenter, cases og eksempler som jeg og flere andre har sendt til dig, og som du sikkert er træt af at høre på, vil jeg gerne spørge dig om du, sammen med regeringen, virkelig mener, at danske produktionsskoleelever skal have dårligere betingelser og lavere ydelser end fx asylsøgere og uledsagede flygtningebørn? Med de senere års stramninger, må man antage, at ydelserne til denne gruppe er sat så lavt som muligt. Hvorfor skal danske unge på produktionsskolerne have endnu mindre i deres ydelse? For de unge er det LØN, fordi den kun udbetales, hvis de yder noget: producerer varer og tjenesteydelser på værkstederne. Noget for noget! Og: det skal kunne betale sig at arbejde! Det hører de unge også - fra jer på Tinge ikke mindst. Asylansøgere får et grundtilskud, et tillæg og et yderligere tillæg hvis de får undervisning eller aktivering. Produktionsskole elever får en skoleydelse der er mindre og ingen yderligere tillæg.
Et grotesk tilbageskridt
- Jeg ved godt, at selv formanden for Dansk Folkeparti siger, at ingen andre under 18 år i undervisningstilbud får ydelser, fortsætter han i sin henvendelse: - Nej de går heller ikke på arbejde og producerer varer eller serviceydelser til markedspriser. En af de største positive forandringer for unge, som har brug for en anden vej til uddannelse og arbejde, var, da man for mange år siden udskiftede bistandshjælpen med løn for udført arbejde. Mange lande rundt omkring Danmark, har taget ved lære af denne skelsættende forandring. Med den fremsatte lov er du og dine kollegaer ved at gå baglæns - tilbage til en stigmatiserende ringeagt af tusindvis af unge. Det er det modsatte, de har brug for: værdsættelse og anerkendelse. Produktionsskole eleverne får en ydelse for det arbejde de udfører på skolerne, det er ikke sammenligneligt med SU, det er heller ikke en almisse. De unge går på produktionsskolerne for at lære ved at gøre; gennem arbejde for rigtige kunder. De vælger ikke frit, de skal visiteres af det uafhængige Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. At de unge udskyder deres opstart på en uddannelse er en myte! Den er skabt til lejligheden - for at skabe grundlaget for at spare på deres løn. Jeg bruger eksemplet med flygtningene alene som et sammenligningsgrundlag for, hvad lovgiverne ellers mener er et minimumsniveau. Flygtninge får ydelser, mens deres sager bliver behandlet, de får ophold og kost, eller de får ydelser, hvor de selv betaler for kost. Desuden får de også en sprogbonus på 1500 kr. om måneden oven i. Produktionsskoleelever der er hjemmeboende, som er under eller over 18 år, får lavere ydelser, de skal selv betale kost, transport, telefon og andre almindelige udgifter – de har ingen tillæg af nogen art som asylsøgerne har. Forældrene til de over 18 årige får end ikke børnepenge mere. Udeboende produktionsskoleelever bliver så voldsomt beskåret, at de bliver nødt til at bede kommunen om kontanthjælp. Det er et grotesk og uigennemtænkt tilbageskridt. Alle de flotte ord om, at nu vil man virkelig hjælpe de unge, der har svært ved at klare de øgede boglige krav, falder til jorden. Ideen om at ’pisken’ nok skal få dem hurtigt igennem en ungdomsuddannelse er en utopi. Det enorme frafald (50 % af de unge på produktionsskolerne er faldet fra en ungdomsuddannelse) taler et tydeligt sprog. - De unge fortjener kloge beslutninger, de har brug for jeres anerkendelse og jeres opbakning - ikke en kold skulder og pisk. Håbet lever - derude, slutter Martin Taarup sin hilsen til folketingsmedlemmerne.