Fortsæt til indhold

Lidt motion før indtag af julegodter

Dansk Vandrelaug tilbyder vandretur for de travelystne i lokalområdet

Arkiv
Arkiv

Her vil turleder Jes Hermansen stå klar til at gå i spidsen for en 17 - 18 km lang vandretur. Alle er velkomne. Turlederen opfordrer til at tage med på denne meget varierede tur, der spænder fra havnemiljø og forstadsbebyggelse til fornemmelsen af at være på landet og i idyllisk landsbymiljø. Jes Hermansen fortæller: - Vi vandrer rask afsted langs strandparken og går et stykke langs Vestvolden til Avedøre Stationsby. Herfra fortsætter vi videre gennem den tidligere kaserne i Avedøre og ud på "landet" til landsbyen. Den sidste del af turen går gennem den forholdsvis nye skov fra 2004, Bakkeskoven i Brøndby. Derefter går vi i gennem den ældre skov i Brøndby, inden turen slutter på denne forhåbentlig dejlige decemberdag... Der vil være korte stoppesteder i Brøndby Havn, Avedøre flyveplads, Avedøre Kirke, Avedørelejren og ved Grisekæret. Der vil blive indlagt en kort frokostpause, hvor man kan spise sin medbragte mad. Turen slutter ved Brøndbyøster Station ca. kl. 15.15. Det koster et mindre beløb at deltage.