Krudthus i Uldum lukker
Af Anne Smedegaard
I 15 år har Kjeld Pedersen og hans kone Birgit Vibild solgt fyrværkeri hvert år mellem jul og nytår. Det gør de ikke i år eller i fremtiden. Krudthuset i Uldum lukker nemlig, skriver Vejle Amts Folkeblad.
"Passionen for det er ikke så stor, som den var engang. Nu har vi i 15 år dedikeret al fritid i hele december og halvdelen af januar på at sælge fyrværkeri, og nu vil vi prøve at holde jul i fred og ro og sætte os til bordet nytårsaften før kl. 20," forklarer 50-årige Kjeld Pedersen til Vejle Amts Folkeblad.