Bilka åbner allerede til midnat på Black Friday
Bilka skyder sit vilde juleprogram i gang med at holde åbent fra midnat til Black Friday den 25. november, som er blevet et tilløbsstykke i Danmark
Allerede fra midnat kan alle gå på jagt efter gode Black Friday-tilbud i Bilka. Alle Bilka'er åbner nemlig allerede kl. 00.00, så kunder, der ønsker sig et superbilligt Tv, computer eller andre gode tilbud, kan komme forrest i køen.
Danskerne har i den grad taget den amerikanske shopping-tradition Black Friday til sig, og det kunne mærkes i Bilka sidste år. Derfor justerer man i år åbningstiden for at følge med. Alle kan derfor komme ind i butikken fra midnat og være klar, når de gode tilbud skydes i gang fra kl. 02, hvor fødevarer, vin og spiritus sættes særligt ned på Black Friday. Og så fortsætter det ellers med tilbud fra den store Black Friday-avis fra kl. 06, der byder på et inferno af stærke tilbud med rabatter på helt op til 75 procent rabat.
"Black Friday var et tilløbsstykke sidste år, hvor kunderne lå i kø foran både vores hypermarkeder og på bilka.dk. For at sikre, at alle får en god oplevelse i år, åbner vi allerede fra midnat og sætter alle sejl til for sikre vores kunder gode tilbud," fortæller Mark H. Nielsen, der er direktør i Bilka, i en pressemeddelelse.
Alle 17 Bilka-hypermarkeder åbner til midnat på Black Friday, den 25. november, og holder derefter døgnåbent helt indtil jul.