Fortsæt til indhold

Mand udsat for gaderøveri på Strandmarksvej

Arkiv
Arkiv

Søndag den 11. december kl. 02.00 anmeldte en borger, at hun stod med en 29-årig mand, som netop havde været udsat for gaderøveri og var blevet slået i hovedet med en flaske på Strandmarksvej.
Manden havde gået rundt i sit boligkvarter, hvor han blev opsøgt af en mand, der spurgte, om han havde en cigaret. Da manden åbnede sin jakke, så han kunne give ham en cigaret, blev han slået i hovedet med en flaske bagfra af en mand, han ikke kunne se, hvorefter manden fik stjålet de personlige ejendele, han havde på sig. Manden blev kørt til Hvidovre Hospital for behandling.

Manden, der spurgte om en cigaret, beskrives som ca. 25 år, 180 cm. høj, muskuløs af bygning med kort, sort skæg, som var bredere nede omkring hagen.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.