Folkeskoleelever knokler med matematik på gymnasiet
Arkiv
Selv om klokken er over 16 er koncentrationen i klasseværelset på Hvidovre Gymnasium stor.
Her er en gruppe på i alt 20 folkeskolelever samlet i klasseværelset, og de er netop gået i gang med to timers talentmatematik.
En af eleverne er 13-årige Lærke Lønborg fra Holmegårdsskolen. Det er anden gang, at hun er med til talentmatematik.
- Jeg er med, fordi jeg interesserer mig for matematik, siger hun.
Lærke Lønborg fortæller, at hun efter 9. klasse formentlig vil vælge en gymnasieuddannelse, hvor hun kan blive endnu bedre til matematik.
Læs mere om elevernes besøg på Hvidovre Gymnasium i næste Hvidovre Avis