Fuld kvinde kunne ikke betale taxa
Af Anne Smedegaard
I nat prajede en beruset kvinde en taxa på Vejle banegård. Chaufføren spurgte hende, om hun havde penge til det, og det svarede hun ja til.
Chaufføren kørte hende derefter til hendes bopæl på Løget Høj, men fandt ud af, at kvinden ingen penge havde. Beløbet var 139 kroner.
En patrulje dukkede efterfølgende op på den 49-årige kvindes adresse, og hun blev sigtet for bedrageri.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.