Droner over Præstemosen

I februar i år bestemte kommunalbestyrelsen så, at ulovligt opført byggeri i Præstemosen skal lovliggøres - retsligt og fysisk. Kommunen er derfor i øjeblikket i fuld gang med at danne sig et overblik over, hvor mange kolonihavehuse der i Præstemosen er større end det tilladte areal på 57 m². I den forbindelse er der sat en proces i gang for at sikre, at kolonihavehuse som er større end det tilladte bliver lovliggjort. Derfor er samtlige bebyggelser i kolonihaveområdet Præstemosen og deres afstand til skel blevet opmålt. Denne opmålingsproces fandt sted i februar måned ved hjælp af en drone. Det store rådgivningsfirma, NIRAS, har stået for denne del og har nu afsluttet sin opgave med at behandle data indsamlet via droneoverflyvningen. NIRAS har suppleret med fysisk opmåling af et mindre antal af kolonihavebebyggelserne.

Over 70 huse er for store

Præstemosen består af 295 kolonihaver. Det fremgår af opmålingerne, at der er 106 kolonihavehuse, der er større end det tilladte areal på 57 m2. Ud af de 106 kolonihavehuse er de 71 bygget efter 2007 og er derfor potentielt ulovlige. De resterende 35 kolonihavehuse er bygget før lokalplan 129 trådte i kraft den 27. marts 2007. I syv af disse sager er der bygget til kolonihavehuset efter 2007. I disse tilfælde vil der således kun blive tale om en delvis retslig lovliggørelse. Som en konsekvens af opmålingerne, er kommunen nu i gang med at rette henvendelse til de kolonihaveejere, hvis bebyggelser er i uoverensstemmelse med reglerne. Ejerne har herefter 14 dage til at redegøre for de faktiske forhold på ejendommen. Denne proces forventes at tage lang tid, eftersom der er 71 kolonihaveejere, som skal kontaktes og følges op på.

Fysiske opmålinger

I processen med at lovliggøre de 71 kolonihaver, vil det i flere tilfælde være nødvendigt, at kommunen supplerer med fysiske opmålinger i kolonihaverne. Dette er nødvendigt, når kolonihavehuset er opmålt til at være større end de tilladte 57 m2 - og hvor det efter høring af ejeren er tvivlsomt, hvorvidt nogle af kvadratmeterne er indeholdt i et skur/udhus. Hvis skuret/udhuset er adskilt fra kolonihavehuset med separat indgang tæller det ikke med i de 57 m².

Dyrt og langsommeligt

Kommunen er i øjeblikket i gang med selve lovliggørelsesprocessen. Processen begynder med, at den enkelte kolonihaveejer anmodes om at sende et forslag til fysisk lovliggørelse. Sagen overgives til politiet, såfremt kolonihaveejern ikke ønsker dialog omkring lovliggørelsen eller nægter lovliggørelse - efter varsel om påbud. Det er erfaringen, at der i forbindelse med en fysisk lovliggørelsessag, kan forventes en del reaktioner fra kolonihaveejerne. En fysisk lovliggørelse kan nemlig have ganske store økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Flere kolonihaveejere må derfor formodes at indgive klage til Natur- og Miljøklagenævnet eller rette civilt søgsmål mod kommunen. Det vurderes, at dette vil medføre en sagsbehandlingstid på op til et år i klageinstansen, samt betydelige udgifter for kommunen til advokatbistand. Det skønnes, at disse udgifter for kommunen vil være i størrelsesordenen en million kr.. Situationen er altså, at der i Præstemosen er tale om mange og meget komplicerede sager. Efter droneoverflyvningen af området tyder alt på, at der er mange bebyggelser - opført efter 2007 - der er større end de tilladte 57 m². Det bliver en lang og tung proces for kommunen at følge op på alle disse sager. Og der bliver brug for at få tilført ekstra ressourcer. Både i form af en økonomisk tillægsbevilling til blandt andet advokatbistand og droneflyvning. Samt i form af at forlænge de midlertidig bevilling til en juridisk medarbejder med yderligere to år.