Ændring af motionscenter er ideologisk
Mogens Leo Hansen beskyldt for at referere fra lukket møde
- Da sagen blev behandlet på Økonomiudvalget, hvor jeg sidder, kom det frem, at der ikke er økonomiske grunde til at lave om på Hvidovre Motionscenter. Det er alene af ideologiske årsager, fordi man mener, at private kan gøre det lige så godt. Og det er meget mærkeligt at høre, at Socialdemokratiet gerne vil af med et kommunalt tilbud, sagde han blandt andet. Det fik imidlertid bogmester Helle Adelborg til at irettesætte Mogens Leo Hansen. - Jeg må på det kraftigste afvise, at Socialdemokratiet sagde det. Vi har aldrig gjort det af ideologiske årsager. Alene af økonomiske. Jeg vil gerne have, at du ikke refererer forkert fra lukkede møder. Det klæder dig ikke, sagde borgmesteren. Mogens Leo Hansen understregede imidlertid, at han netop ikke refererede direkte, men at problemstillingen med ændringen af Hvidovre Motionscenter efter hans mening er ideologisk. - Hvis man lytter efter, så har jeg sagt, at problemstillingen er ideologisk. Jeg har ikke nævnt nogen som afsender, sagde Mogens Leo Hansen.