Fortsæt til indhold

Politiet har gode spor af tyv

Arkiv
Mikkel Hansen

Som nævnt i går har der været indbrud på et advokatkontor på Kongevej i Sønderborg.
Politiet har dog fundet gode spor af gerningsmanden, der kom ind ved at knuse en rude til et kontor.
Tyven har nemlig skåret sig på glasset, og politiet har dermed blodspor, der kan bruges til DNA-analyse.
Indbruddet er sket fra tirsdag kl. 17.00 til onsdag kl. 8.30. Der er stjålet en ph-skrivebordslampe, 2 Enigma loftlamper samt tre kopier af Wegner Y-stole i bøg.
Der har også været indbrud i en villa på Ridderløkke i Vester Sottrup onsdag mellem kl. 10.00 og 21.00. Tyven kom ind ved at bryde et vindue op, og der blev stjålet et kontantbeløb samt flere smykkesæt, blandt andet af mærket Pandora.