To biler stødte sammen
Arkiv
To biler stødte i går sammen i krydset Orla Lehmanns Vej/Borgmester Andersens Vej/Grundtvigs Allé i Sønderborg.
Uheldet skete klokken 15.11, da en 30-årig kvinde, der kom kørende i sydgående retning på Grundtvigs Allé tilsyneladende ikke overholdte sin vigepligt.
Kvinden kørte ud i krydset og blev påkørt fra højre side af en 35-årig mand.
Der skete stor materiel skade ved uheldet, men ingen personer kom alvorligt til skade, oplyser Sønderborg Politi.
Den 30-årige kvinde er nu sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.