Kvidrer du?

Statsministeren gør det sammen med 153 andre folketingsmedlemmer. Trump gør det. Jyske Banks chef Anders Dam gør det. Ligesom Landbrug & Fødevarers Karen Hækkerup. Sammen med Dansk Byggeris Lars Storr, FTF’s Bente Sorgenfrey og Microsofts CEO Marianne Dahl Steensen. En række sportsfolk gør det. 3400 journalister eller journaliststuderende gør det. De tweeter. Sammen med cirka 200.000 danskere.
Har du endnu ikke mødt den blå fugl, som er Twitters logo, og har stiftet bekendtskab med de 140 tegn, du har til rådighed, hver gang du trykker på fjer-pennen og tweeter, eller kvidrer, er der måske grund til at gøre det. For der er penge i at kvidre på 140 tegn. Interesseorganisationer som Karen Hækkerups Landbrug & Fødevarer er der primært for at udøve digital interessevaretagelse, fordi det virker, og fordi det kan være den direkte adgang til et regeringsgrundlag eller til et lovforslag – og det betyder bedre rammevilkår og penge til landmændene. Brancheorganisationer som Plastindustrien og en lang række interesseorganisationer er der for at pleje deres interesser – for at skabe små relationer, som de kan bruge som supplement til deres politiske møder, for at skabe pressehistorier og for af og til at tweete direkte til en folketingspolitiker, der sidder og behandler et lovforslag i Folketingssalen, eller måske endda en dansk europaparlamentariker til plenarsamlingen i Bruxelles.
Men læringskurven er stejl. Det kan tage mange år for alvor at lære mediet at kende og forstå hvad et hashtag er. Af samme grund er kun 4% af danskerne på hver dag, mens over 60% er på Facebook hver dag. Der er vi lige nu 3,4 millioner danskere. Men de 4% på Twitter er ikke hr. og fru Danmark som på Facebook. Bortset fra, når de tweeter med undervejs, mens de ser Den Store Bagedyst, Xfactor eller VM i håndbold, hver begivenhed på deres eget hashtag, den lille havelåge, der er som et mærkat på hvert tweet og fortæller, hvad emnet er. De 4% på Twitter er i Danmark blevet journalisternes, mediernes, lobbyisternes og politikernes opslagstavle, hvor meninger mødes og nyhederne pulserer hurtigere, end de etablerede medier kan følge med i deres trykte aviser og på deres websider.
Mens Facebook forleden, badet i et kæmpeoverskud, rundede 1 milliard brugere på mobilen hver dag (det er altså hvert syvende menneske i verden, der er på Facebook på mobilen dagligt), kæmper Twitter med pengene. Facebook har fundet forretningsmodellen ved at skabe verdens største database af vores allesammens personlige oplysninger, som kommercielle virksomheder betaler for, så de kan nå os med målrettede annoncer. Twitter har lige nu øget antallet af annoncer, men brugerne synes, at de er så irriterende, at det er en tvivlsom vej at gå for Twitter. Derfor spår eksperterne jævnligt om den lille blå fugls snarlige død. Der er ganske enkelt ikke fugls føde på konceptet i den nuværende form, og de har ikke evnet at knække koden til pengeskabet.
Indtil Twitter knækker koden eller efter nu mere end 10 år forsvinder igen, kan du træde ind i en verden, hvor du får front row seats til regeringsforhandlingerne, kan risikere at få direkte svar fra Statsministeren og få breaking news sekundet efter, de opstår – altså bortset fra, at det på Twitter er blevet bredt anderkendt, at ”News don’t break, they tweet”. En journalist, der opdager en historie, har med de regler og normer, han eller hun bærer med sig i sit fag, ikke en chance for at formidle noget lige så hurtigt som alle de folk, der er på Twitter og ikke skal leve op til journalistiske retningslinjer, før de erfarer eller sætter strøm til rygter. Og pas på! Der er masser af ubekræftede rygter. Møder du Bengt Holst fra Zoo derinde, profilen ”Inger Støjsender” eller en af de utallige Trump-profiler, så pas på. Ingen af dem er ægte. Det er pengene til gengæld lige nu for de danske virksomheder, der selv har knækket koden til at få effekt derinde.