Fortsæt til indhold

Et rigtig godt cykelår for HCK

Hvidovre Cykle Klub kan se tilbage på en begivenhedsrig sæson i 2016 - planlægningen af 2017 er godt i gang

Arkiv
Arkiv

Meget er gået rigtig for klubben, der for første gang har fået en Europamester samt en Sjællandsmester i linieløb i veteranklassen H40. Det blev ligeledes til et flot afviklet Nybolig gadeløb med over 500 deltagere, hvor blandt andre Michael Mørkøv var til start og en masse tilskuere oplevede et godt cykelløb. Der har været masser af løbsaktivitet af klubbens medlemmer med flotte placeringer til følge. - Der har været en masse sociale aktiviteter fra en stigende medlemsskare, som i dag tæller mere end 150 medlemmer og som stadigvæk vokser, oplyser Kåre Brink fra klubben. - Vi glæder os allerede til 2017, hvor vi satser kraftigt på at udvikle vores ungdomsafdeling med faciliteter og træningstilbud til de nuværende ungdomsryttere, men også andre lokale unge, der ønsker at dyrke en sport i rivende udvikling. Målsætningen er på sigt at være en af de førende elitecykelklubber for ungdomsryttere på Sjælland... - Vi er allerede i gang med at planlægge vores traditionsrige gadeløb i Hvidovre, hvor vi satser på at præsentere endnu et spændende løb i 2017 med masser af deltagere og tilskuere. Som noget nyt skal vi afholde et linjeløb i 2017. Der arbejdes pt. på planlægningen af løbet, som vil markere HCK som en elite klub i udvikling. Uden gode sponsorer kan alle vore aktiviteter ikke lade sig gøre, og jeg vil gerne her til sidst sende en stor tak til alle, der har støttet os....ebo