Fortsæt til indhold

Ungdomsskolen holdt åbent hus

Tilbudene spænder vidt på den lokale Ungdomsskole i Enghøjhuset

Arkiv
key

På programmet var en lang række smagsprøver på skolens tilbud og elevernes kunnen. I skolens fjerneste lokale kunne man således se, hvordan LAN-holdet og 3D print-holdet arbejdede. - Man kan i princippet printe alt ud på den her printer og jeg tror, at man i fremtiden kommer til at have en 3D-printer i hjemmet som man nu har en printer, fortæller lærer på 3D-holdet Peter Serup. På holdet kan man via computerprogrammer designe og udvikle alt hvad der kan rummes i printeren og i følge underviseren er det næsten kun fantasien, der sætter begrænsningerne. - Det kan være alt fra nøgleringe, til dimser man mangler i hjemmet eller en professorterning, siger han.

Dans ved åbent hus i Ungdomsskolen

Dygtige dansere

I skolens sal viste danseholdet Dans dig glad en fin smagsprøve på hvad de har arbejdet med i det forløbne skoleår. - Jeg elsker bare at danse og har gået her de sidste 2 år, fortalte Aya, der til daglig går i 8. klasse på Frydenhøjskolen. Sammen med de øvrige piger på danseholdet fortalte hun, at der er stort sammenhold og fællesskab på holdet, selvom pigerne går på forskellige klassetrin og kommer fra forskellige skoler. Ungdomsskolen lægger ud med en ny sæson efter nytår og der er fortsat ledige pladser på nogle af skolens hold. Se skolens hjemmeside for nærmere information.