Fortsæt til indhold

DIAMANTBRYLLUP

Arkiv
Arkiv

Et kendt og populært Hvidovreægtepar, Else og Jens Moestrup, kan på torsdag den 17. november fejre diamantbryllup. Et langt og fantastisk ægteskab, der stadig oser af humor, sammenhold og kærlighed. De nyder at gå lange ture og helt uden hjælpe apparater - altså hvis vi ser bort fra en medbragt klapstol, håndmad og en kold øl ved havet. Ligeledes jagter de fodboldkampe i og omkring Hvidovre, for luftes det skal de - uanset vejret. Farmors frikadeller er i høj kurs når børne- og oldebørn er på besøg, og bliver det for meget, så fløjter Jens og uddeler med glæde både det gule og det røde kort ud. Han er jo kendt for et langt liv som aktiv HIF´er og ikke mindst for en fodbolddommerkarriere. - Jo, der er altid rart og hyggeligt på Spurvehøjvej!, siger familien, Pia, Jesper, Gitte og Claus.