Fortsæt til indhold

Endnu en pragtpræstation

Abdi Hakin Ulad udtaget tildet europæiske hold mod USA og Storbritannien

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Allerede i starten var jeg presset, så jeg tænkte, at jeg var nødt til at tage det roligt, og så langsomt arbejde mig frem, og det syntes jeg, at jeg lykkedes med, fortæller Abdi Hakin Ulad. Han avancerede undervejs og halvvejs på de 10 kilometer, var han oppe på en placering som nr. 15. Det var en træt men tilfreds Abdi, der krydsede målstregen som en samlet nr. 12, og passerede målstregen i imponerende hurtige 28.37 minutter. - Der blev løbet uhyggelig hurtigt i år, og en hel del hurtigere end sidste år. Jeg er lidt ærgerlig over, at det ikke rakte til mere end min 12. plads, men synes det var mit bedste crossløb nogensinde, opsummerede Abdi sin præstation. Abdi har haft et forrygende 2016, og fik reelt sit internationale gennembrud med sin 5. plads ved Europamesterskaberne på halvmaraton, og efterfølgende OL-debut på den fulde maratondistance. - At det ikke var nogen tilfældighed bekræftede han så igen i dag, og fik efterfølgende et fornemt skulderklap, da han blev udtaget til det europæiske hold, der kort ind i det nye år skal dyste i den traditionsrige dyst mod USA og Storbritannien i skotske Edinburgh, udtaler sportschef Michael Bruun Jepsen. - Der er ingen tvivl om, at Abdis fremtid ligger på halv- og helmaraton, men vi har besluttet, at hvis vi skal helt op på det øverste niveau, så skal der fortsat arbejdes med den maximale løbehastighed, så derfor vil 2017 blive en sæson med fokus på de lidt kortere distancer, og så håber vi at Abdi kommer til at profitere af det i 2018 og frem mod OL i 2020 i Tokyo, der er det langsigtede mål...