Fortsæt til indhold

Ung fyr overfaldt tre i nat

18-årig mand sigtet for vold mod tre personer i nattelivet

Arkiv
Mikkel Hansen

En politipatrulje fik i nat kort efter midnat øje på en 18-årig mand fra Sønderborg, der slog en 20-årig mand fra Sønderborg i ansigtet med knyttet næve på St. Rådhusgade i Sønderborg.
"Det viser sig, at manden kort forinden også havde været voldelig over for to andre personer," fortæller Peter Baum, Sønderborg Politi.
Manden havde dels nikket en 19-årig mand fra Broager en skalle samt slået en 18-årig mand fra Broager i ansigtet.
Den 18-årige er sigtet for tre tilfælde af vold.