Tilbage på forsiden

Det er mere end ti år siden, at en faldefærdig industriejendom på Arnold Nielsens Boulevard gennem godt tre år utallige gange var på forsiden af Hvidovre Avis. Fra 2003 til 2006 var det kommunale ejendomskøb også jævnligt et emne, som fyldte godt her på Byens Talerstol. Da kommunalbestyrelsen tilbage i 2003 besluttede at købe ejendommen, havde Socialdemokratiet sat sig på 11 pladser i kommunalbestyrelsen og havde derfor det absolutte flertal. Det var derfor ganske nemt for den daværende socialdemokratiske borgmester at få flertal for idéen om, at kommunen skulle købe ejendommen. Uanset hvordan man end vender eller drejer købet, kan der ikke - set i bakspejlet - herske tvivl om, at der var tale om en forfejlet kommunal ejendomsinvestering. Bygningerne var allerede dengang ubrugelige og tre år senere besluttede kommunalbestyrelsen derfor, at skidtet skulle sælges igen. I denne uge - præcis 10 år efter beslutningen om at sælge - er ruinen så igen havnet på forsiden. Man kunne godt koncentrere sig om den proces, der for 13 år siden resulterede med fejlkøbet. Men det er historie og tiden dengang var en anden. Mere interessant er det dog - her i 2016 - at forholde sig til det faktum, at der intet er sket i sagen i de ti år der er gået, siden en næsten enig kommunalbestyrelse besluttede at sælge. Det er ganske simpelt ikke godt nok. Alternativet til at have en dyr kommunal ruin liggende i over ti år er jo, at kommunen for længe siden kunne have fået en salgsindtægt. Og adressen havde med sikkerhed så i ti år genereret ejendomsskatter og beskæftiget måske 15-20 medarbejdere, som igennem årene ville have lagt en ganske betragtelig pose skattepenge i Hvidovre. Det er bestemt ikke første gang, at beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen samler støv i årevis på rådhuset. Salget af Parallelvej er et eksempel. Det er snart seks år siden, at et salg af den grund blev besluttet. Og den er endnu heller ikke solgt. Sådanne kommunale fortællinger er ødelæggende for kommunens renommé.