Næsten 800 besøgende på Esajasskolen
Arkiv
At forældrene bakker kraftigt op omkring skolen, kunne man bl.a. forvisse sig om i morgenstunden, hvor der blev budt på morgenbord med kaffe og rundstykker, solgt og tilberedt af skolens forældrekreds. Derefter bød skolens dygtige kor velkommen med en række kendte julesange og salmer. Resten af formiddagen og eftermiddagen flokkedes glade forældre, gamle elever og masser af børn omkring de meget aktive boder med bl.a. “Det muntre køkken” og “3 på stribe”, i grill og restauranten. Der blev også solgt godt fra de mange boder, så det var helt igennem en flot dag, hvor overskuddet på 72.000 kr. skal anvendes til glæde for eleverne: Klassesæt af Ipads til brug i indskolingen.