Fortsæt til indhold

Blend er åbnet i Bryggen

Arkiv
Af Albert Ellebæk, erhvervspraktikant, Vejle Friskole

Bryggen er blevet en tøjbutik rigere.
Blend, der åbnede den 29. september, er den tredje i en række herretøjsbutikker med et anderledes koncept.
”Vi skiller os ud på den måde, at der står fire unge drenge bag disken, som alle prøver på at smække et smil på hverdagen og sørge for, at det altid er sjovt at komme i Blend,” forklarer Anders Rasmussen, der står for den daglige ledelse.
Og ifølge Anders Rasmussen fortsætter det sjove også udenfor butikken nemlig online.
”På de sociale medier har vi noget, der hedder ’crazy mandag’, hvor vi ligger et ”crazy” tilbud op. Vi bruger også de sociale medier til at ligge så mange sjove videoer og billeder op som muligt. Vi vil generelt gerne gøre Blend til et sjovt sted at være,” forklarer Anders Rasmussen.
Og sjovt er det også for kunderne i Vejle, der har taget godt imod den nye butik. Og selvom de er nye, er der nok at se til hos Blend. De vil nemlig ikke bare være ligesom de andre og har derfor et kæmpe udvalg i herretøj til de 13 til 50-årige.
”Vi prøver at være meget aktuelle på markedet. Hvis en mor kommer ind for at købe noget tøj til sit barn, kan hun på samme tid finde noget tøj til sin mand,” fortæller Anders Rasmussen
Butikken er en del af DK Company, og Blend er blot et af dets mange mærker.