Lutter nye ansigter i menighedsrådet
Ny menighedsrådsformand ved Avedøre Kirke
Af Avedøre Menighedsråds 15 medlemmer, er der kun et enkelt fra det tidligere menighedsråd tilbage. Da formanden Anne-Birgitte Zoëga, efter fire års virke, frabad sig genvalg, har man oven i købet fået en ny formand i den 31 årige teologistuderende Michael Hvistendahl Munch. Han kender i øvrigt kirken indefra, idet han tidligere har været kirketjener der i en periode. Den nye menighedsrådsformand er således meget velanskrevet både blandt kirkens medarbejdere og i menigheden. Om kort tid starter han på Pastoralseminaret, men man håber han fortsat kan tage sig af formandskabet ved Avedøre Kirke. Den tidligere menighedsrådsformand Anne-Birgitte Zoega, der har sit daglige virke ved Folkekirkens Skoletjeneste, udtrykte ved sin fratrædelse glæde over, at så mange nye ville gøre en indsats: - Det er glædeligt, at nye og friske kræfter nu står klar til at gribe stafetten og føre menighedsrådsarbejdet videre, så Avedøre Kirke fortsat kan være stedet, der dækker hele sognet, understregede hun. Efter konstitueringen ser det valgte menighedsråd ved Avedøre Kirke således ud: Michael Hvistendahl Munch, Henrik Birlis, Christina Wilson Nyborg Aasen, Lene Humle, Christina Seersholm, Hans Bjarne Jørgensen, Josefine Prüser, Karen Margrethe Blichfeldt, Susanne Brixum, Liselotte Dyhr, Susanne Hyldgaard, Bo Stuhr Svensson, Kenneth Brixum og Irene Sørensen. De valgte stedfortrædere er: Renè Dyring Stavad, Liss Sørensen og Jens Holsted. m-