Appelsin-skud mod kongeskib gav betinget fængsel
Tre mænd fik betinget fængsel for at skyde mod kongeskib med appelsinkanon
Tre mænd blev onsdag dømt for at affyre en hjemmelavet appelsinkanon mod kongeskibet Dannebrog, oplyser anklagemyndigheden.
Episoden skete den 17. juli, da kongeskibet lå til kaj ved Sønderborg Slot. En bil og en tilfældig mand på havneområdet blev ramt af appelsinerne. De tre mænd blev kort efter anholdt på Sundgade. De har erkendt, at de har affyret appelsinkanonen.
De tre mænd blev hver idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste for at have besiddet og affyret appelsinkanonen.
En appelsinkanon er en hjemmelavet kanon, der ved hjælp af gas som f.eks. hårlak, kan affyre appelsiner, kartofler eller lignende. En kraftig appelsinkanon kan let skyde over 100 meter.