Volley-herrerne på rette vej
Vandt en sikker sejr hjemme over Lyngby/Gladsaxe - spiller nordisk klubmesterskaber i kommende weekend
- Jeg var især glad for den indstilling og kampånd, som spillerne lagde for dagen, kommenterede træner Martin Olesen. - Den mentale styrke tog vi med mod Lyngby/Gladsaxe, som vi besejrede 3-0 i en kamp, hvor jeg synes, vi var i kontrol gennem alle tre sæt. Der var ro på, og spillet flød egentlig pænt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi var lidt mere aggressive i blokadespillet, men vi var der hver gang og fik lagt blokaderne. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fået lidt mere fat i Lyngby/Gladsaxe... - Vi vidste, at de var sårbar på libero-pladsen, hvor vi derfor havde valgt at lægge de fleste af vore server. Det gav en del lette point. Vi er godt på vej som hold, og det mentale i spillet er ved at sidde der... - Vi spiller nordiske klubmesterskaber i kommende weekend, hvor vi fredag aften kl. 19 møder islandske HK og søndag kl. 10.30 møder det norske storhold fra Tromsø. Det bliver nok mellem Tromsø og os, når vi skal have en endelig vinder. Tromsø og HK spiller så lørdag. Hvidovres kamp mod Lyngby/Gladsaxe endte 3-0 efter cifrene 25-22, 25-19 og 25-21. Holdet fungerede fint mod en modstander, der nok ikke kommer med i slutspillet, men ekstra plusser til Jonathan Gunge, libero Mathias Petersen og polske Mateusz Dziwirek, der holder et højt og konstant niveau.ebo