Fortsæt til indhold

Årets sidste salgsdag i Genbrugshallen

Arkiv
Arkiv

Også til den øvrige familie af familien er der et rigt udvalg af både nyttige og unyttige ting. Til læsehesten er det masser at vælge imellem, adskillige af bøgerne er stadig som nye, men en god historie bliver som bekendt aldrig for gammel, så der er gods til feriedagen i julen. Hvis farmand skal have velpressede bukser på i julen, har vi en meget fin buksepresse! En gammel Beolit transistor står på hylden, ligesom der er nogle meget flotte retro-messsinglamper. En lænestol af Finn Østergaard kan måske have interesse. Husk, at du på profil ”Genbrugshal” kan finde billeder af nogle de fine ting, der er til salg. Desuden er tavlen med foreningsprofiler er kommet op igen. Priserne er som sædvanlig yderst rimelige, så husk mønterne, men fortvivl ikke for nu er der også mulighed for at betale indkøbene over MobilePay.

Tag selv indkøbsposen med

- I Genbrugshallens café bruger vi naturligvis ikke engangskopper, det betyder, at vi har sparet miljøet for mere end 7.000 plastikkrus, i de seks år, vi har haft åbent - opvask er en god ting!, lyder det fra arrangørerne, der opfordrer folk til selv at tage indkøbsnet eller -poser med til at bære alle indkøbene hjem. Til forskel fra andre julemarkeder har man valgt ikke at sælge det sædvanlige juletraktement, men holder sig til den gode kop kaffe med lækker kage til. HIF håndbold har været månedens flittige indsamlere, og glæder sig til at sælge en masse gode ting.