Hollywood-indbrud gav stort udbytte i iPhones
Af Simon Carlson
Det er et temmelig spektakulært indbrud, som ukendte gerningsmænd i nat har foretaget sig i en elektronikforretning på Egtved Allé i Kolding.
Indbruddet skete således ovenfra, da tyvene omkring klokken 01.30 skar hul i taget på forretningen. Herefter sænkede de en rebstige, som de kravlede ned i butikken på. Det oplyser lokalpolitiet i Kolding.
Politiet fortæller endvidere, at det lykkedes for gerningsmændene at slippe væk med en stor mængde iPhone 6 og iPhone 7.
Efterfølgende benyttede indbrudstyvene igen rebstigen til at stikke af fra butikken.