Vær med til lysfest onsdag eftermiddag
- på vinterhvervsdagen i Byparken i Avedøre Stationsby
Følg mørkevæsnets søgen
I Lysfestparaden slippes fortællingen løs. Der laves og bruges vimpler, trommerytmer og især vintermod! Paraden følger mørkevæsenet i dets søgen efter lyset og møder musik og gøgl rundt i parken. Mørkevæsnet forvandler sig til slut til en ilddanser og lyset slippes løs med god bålmad og præsten, der i fuld ornat holder årets vintertale. Lyder det spændende, så kig forbi, når Lysfesten starter kl. 15.30 onsdag den 21. december midt i Byparken nedenfor Store Hus. Eller hent dit barn fra fritidsklubberne, som deltager - alle er velkomne – også bare til at kigge på. Gratis bålmad til alle de tilstedeværende. Arrangørerne er God Fritid til Alle, Kulturhuset BuQetten, Avedøre Kirke og Fritidsbutikken.