Fortsæt til indhold

Strikkestedet flytter til Bredalsparken

Arkiv
Arkiv

- Jeg har ikke plads nok og er simpelthen ved at drukne i garn, fortæller Lene Gross. Hun har siden oktober 2008 haft Strikkestedet på Hvidovrevej 156 og understreger, at hun ellers har været utrolig glad for at være i butikslokalet på Hvidovrevej. Hun bliver dog på Hvidovrevej med åbningen i det nye lokale. - Min butik er meget lokal og der kommer rigtig mange faste kunder hos mig, så det bliver dejligt at få et lokale, der er næsten dobbelt så stort, siger hun. Lene Gross vil i det nye forretningslokale desuden have bedre plads til at afholde sine strikkecaféer. - Ca. hver anden tirsdag aften er der strikkecafé. Datoerne er ikke helt fastlagt endnu, men man vil kunne se dem på min hjemmeside, når jeg er helt flyttet og klar, siger hun. Tilmelding til strikkecaféerne foregår i forretningen hos Lene Gross. Som noget nyt har Lene Gross desuden startet en decideret netbutik, hvorfra hun sælger garn. Netbutikken kan dog af gode grunde ikke erstatte selve butikken. - Det er meget svært at gengive farverne på nettet, så det betyder noget at se garnet rigtigt. Og så mange gerne mærke garnet i hænderne. Vi har det i hænderne, siger Lene Gross, der selv er udlært i Grønlunds Garn i Frihedens Butikscenter. Hun tilføjer, at Strikkestedet er for strikkeinteresserede på alle niveauer.key